Børnefamilie påkørt i kryds
22-årig overså ubetinget vigepligt
24. jun 2014, kl. 18:14
Mere end 30 dage gammel
Et mindreårigt barn blev mandag kvæstet, efter at en 22-årig mandlig bilist overså sin ubetingede vigepligt på Chr. Winthers Vej i Åbyhøj.
Ifølge Østjyllands Politi holdt den unge bilist ikke tilbage, da han ville krydse Vibyvej i det vestlige Aarhus.
I krydset påkørte han en bil ført af en 38-årig kvinde. Foruden kvinden befandt der sig to børn i bilen.
Den 22-årige kørte mod nord, da uheldet skete. Den 38-årige kvinde kørte mod øst.
Efter uheldet blev det ene af børnene kørt til behandling på sygehuset. Ifølge politiet blev barnet lettere kvæstet.