Børn tegner smykker

Der bliver i disse dage tegnet kvinder i alle afskygninger på de århusianske folkeskoler.

Børnene deltager i en Konkurrence, som er sat i gang af smykkefirmaet Pilgrim og Århus Festuge. Vinderen kan se frem til at tegningen bliver mangfoldiggjort som et smykke.

Vindertegningen skal gennem designerhænder hos smykkefirmaet Pilgrim - som er hovedsponsor for festugen. Tegningen bliver inspiration til et nyt smykke, som skal sælges i forbindelse med festugen.

Hele indtægten går til Læger uden grænser - og så får Dronningen også et smykke ved gallaåbningen, hvis alt går vel.