Borgmestre vil redde aviser
Dagblade svære at sælge, mener ekspert
Chefredaktør Turid Fennefoss har fået en ny deadline. Denne gang er det ikke udgivelsen af Århus Stiftstidende eller en artikel, men salget af både Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis.
Uret tikker. Tiden går. Chefredaktøren har fået seks uger til at finde en køber af de to aviser. De to aviser betyder så meget for deres hjembyer - henholdsvis Aarhus og Randers, at de to borgmestre nu går ind i sagen.
- Det, at Aarhus har sin egen avis, har stor betydning for at kunne skabe et billede af, hvad der sker i Aarhus, og at der er mulighed for at kommunikere de ting ud omkring byen, som er afgørende, at folk er med i. Så det handler simpelthen om vores lokale demokrati, siger Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Men der er delte meninger om, hvorvidt det er realistisk at få aviserne solgt.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.