Borgmesterkæden er tilbage
Odders stjålne borgmesterkæde smidt i postkassen hos byrådsmedlem.
13. dec 2004, kl. 18:30
Mere end 30 dage gammel
Det konservative byrådsmedlem i Odder Henrik Taul gjorde formentlig store øjne, da han ville tømme sin postkasse mandag. Heri lå den borgmesterkæde, som for halvanden måned siden blev stjålet på byens rådhus.Den hjemvendte kæde udløste glæde på borgmesterkontoret.- Så vidt jeg kan se, er den uskadt, bortset fra, at den trænger til at blive pudset, siger borgmester Elvin J. Hansen.Men han fik ikke lov at beholde kæden længe. Den er afhentet af politiet, der skal undersøge den for fingeraftryk.