Borgmester vender snart tilbage
Har været sygemeldt siden april
8. jun 2013, kl. 10:10
Mere end 30 dage gammel
Henning Jensen Nyhuus (S) vender efter sin sygemelding tilbage til borgmesterposten i Randers Kommune umiddelbart efter sommerferien, oplyser Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Han blev på lægernes anbefaling sendt hjem til restitution efter en vellykket bypass light-operation på Aarhus Universitetshospital i Skejby 29. april.
Et par dage forinden følte Henning Jensen Nyhuus sig utilpas på vej til et møde i Viborg og blev siden indlagt.
Fungerende borgmester, Steen Bundgaard (S), varetager arbejdet frem til sommerferien.