Borgmester opgiver pension
Ny Randers' borgmester Jensen Nyhuus opgiver frivilligt sin førtidspension og mister erstatning for arbejdsskade.
Efter længere tids debat har borgmesteren i Ny Randers Kommune, Henning Jensen Nyhuus (S), kastet håndklædet i ringen Han vinker farvel til sin førtidspension, mens han er borgmester.
Henning Jensen Nyhuus får 2300 kroner om måneden, fordi han fik en arbejdsskade, mens han var ansat i politiet.
Det skabte voldsom debat, fordi han siden januar samtidig har været i stand til at arbejde på fuld tid som formand for den nye kommunes sammenlægningsudvalg - et arbejdet som bliver aflønnet med næsten 750.000 kroner, oplyser DR i Østjylland.
Borgmesteren mister også 3400 kroner om måneden i arbejdsskadeerstatning, fordi Arbejdsskadestyrelsen ikke mener, at han både kan få løn som borgmester og modtage arbejdsskadeerstatning. /ritzau/