Borgmester om natur-kunstværk: Kan godt forstå det vækker følelser

Et kontroversielt kunstværk har delt vandene, og derfor inviterede Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard til debatmøde mandag aften

01:30

Det seneste døgn har et kunstværk ved Mindeparken i Aarhus skabt stor debat og vækket forargelse hos nogle.

Derfor havde Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus Kommune, inviteret alle til debat i Mindeparken mandag aften.

Læs også Rødmalet natur deler vandene i Aarhus

- I stedet for at stå og råbe til hinanden, har vi dialogen direkte og kan se hinanden i øjnene og forstå, hvad det er, der ligger bag. Både den frustration og vrede, men også hvad intentionen bag kunstværket har været, siger Jacob Bundsgaard, der tidligere på mandagen lagde invitationen til debatten ud på sin side på Facebook.

Er blevet malet i rød og hvid

Græs, træer og buske i området ved Mindeparken er blevet malet i rød og hvid akrylmaling som et led af Aros Kunstmuseums udstilling ’The Garden’, som den tyske kunstner Katharina Grosse står bag.

01:53

VIDEO: Et område omkring Tangkrogen og mindeparken har ændret farve. Se mere om det her.

Luk video

- Jeg kan godt forstå, at det vækker følelser og også, at der er nogle, som bliver forarget. Særligt hvis man ikke lige kender alle omstændighederne bag kunstværket, siger Jacob Bundsgaard.

Og det var ikke alle de fremmødte mandag aften, der var lige begejstret for det kontroversielle kunstværk.

Sådan ser der ud i området ved Mindeparken i Aarhus.

For Kirsten Anita Danielsen startede det med forargelse. I løbet af det seneste døgn med intens debat, som i den grad har delt vandene, har hun også selv været gennem hele følelsesregistret.

- Så tænkte jeg lidt mere over det, og hvad meningen egentlig er med det, og hvad der ligger bag, og så kan jeg se, at der jo er en sammenhæng i det, siger Kirsten Anita Danielsen fra Aarhus med henvisning til, at budskabet med kunstværket er at fremme opmærksomheden omkring, hvordan mennesker behandler naturen og kloden.

Læs også Hylder forhadt kunstværk: Ville ønske jeg selv havde fundet på det

- Jeg synes egentlig, at det på sin vis tjener det formål, som det er skabt til: Nemlig at rejse en debat om vores natur, vores kultur og hvad kunsten kan, siger Jacob Bundsgaard.

I videoen øverst i artiklen kan du se mere om friluftsmødet i Mindeparken mandag aften.

03:01

VIDEO: Ifølge Aros-direktør Erlend Høyersten tager naturen ikke skade af værket The Garden

Luk video