Borgmester løb for flygtninge i Aarhus

Løbe-arrangement til fordel for flygtninge

Foto: Jian Zhi Zhang

Foto: Jian Zhi Zhang

Foto: Jian Zhi Zhang

1 af 3

Mandag aften snørede en gruppe aarhusianere løbeskoene, trodsede kulden og de isglatte veje og begav sig ud i byens gader sammen.

Formålet med løbeturen var at løbeglade aarhusianere kunne vise flygtninge, der også kan lide at løbe, rundt i byen. Derudover blev der også lavet en indsamling af tøj og sko for at støtte Dansk Flygtningehjælp.

Løbet er arrangeret af frivillige i samarbejde med løbeklubben RUNAAR, Den Nye Havn, Lær Dansk i Aarhus og Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

En hyggelig aften

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) deltog også i løbet sammen med de cirka 75 andre, der mødte op på Rådhuspladsen i Aarhus.

- Det var en hyggelig aften, og det er altid dejligt at røre sig lidt ovenpå en lang dag på kontoret, siger Jacob Bundsgaard til tv2oj.dk.

Han fortsætter:

- De flygtninge, som har været nødsaget til efterlade alt, kan forhåbentlig bruge noget af det sportstøj, der er blevet doneret her til aften.

Ruten mandag aften begyndte ved Rådhuset i det centrale Aarhus og gik derefter 3,2 kilometer rundt i byen.

TV 2 | ØSTJYLLANDS program 'Mit Andet Jeg' har tidligere på året lavet et program om Jacob Bundsgaard, hvor han fortæller om sin passion for at løbe. Det kan du se her.