Borgmester kigger mod nord
Indgår i nyt erhvervsamarbejde med Aarhus
Når der skal diskuteres erhvervsliv, bosætning og arbejdskraft, vil Horsens Kommune i fremtiden sætte sig ved bordet sammen med de andre østjyske kommuner.
Fremover indgår Horsens i erhvervssamarbejdet Business Aarhus sammen med Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Silkeborg og Hedensted Kommuner.
Horsens Kommune ligger i smørhullet mellem to regioner, to landsdele, men har nu valgt at orientere sig mere mod nord:
- Vi deler i forvejen bl.a. arbejdskraftopland og videninstitutioner. Horsens Kommune vil i samarbejde med de øvrige kommuner bidrage aktivt til, at vi fastholder og udbygger Business Region Aarhus' position som et førende vækst- og videnscenter i Danmark til gavn for både det samlede område, den enkelte kommune og ikke mindst områdets virksomheder, siger borgmester Peter Sørensen (S) i en pressemeddelelse.
Horsens-borgmesteren håber, at samarbejdet vil fastholde den positive udvikling i forhold til at tiltrække nye borgere til kommunen.
Udover Horsens Kommune er Hedensted også nyt medlem i samarbejdet. Med de to nye kommuner dækker Business Aarhus et geografisk område med 850.000 indbyggere,