Borgmester indvier plads
I dag, fredag, bliver Oplevelsesplads Bønnerup indviet
Nye tiltag for at få flere turister til Nord- og Syddjurs Kommune bliver indviet fredag af borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S).
Det oplyser Destination Djursland i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om en oplevelsesplads i Bønnerup, hvor der er et godt strandområde.
Pladsen kommer til at indeholde en kajakpavillon, en kajakbro, solnedgangsbænk og mulighed for at sidde og spise medbragt mad. Alt sammen for at udvide mulighederne for naturinteresserede turister.
- Djurslands kyst har et udviklingspotentiale indenfor kystturisme som Destination Djursland med projektet 'Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland' arbejder målrettet med, siger Flemming Rasmussen, turismedirektør for Destination Djursland i pressemeddelelsen.
Jan Petersen indvier pladsen klokken 13.00, hvorefter der vil være mulighed for en båd- eller kajaktur.