Borgmester hev efter vejret
Løb halvmarathon på 1 time og 50 min.
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) var en time og 50 minutter om at komme i mål ved dagens Aarhus City Halvmarathon. En tid, der var hurtig nok til, at borgmesteren blev forpustet.
På den anden side af målstregen stod TV 2 | ØSTJYLLANDS reporter klar med det naturlige spørgsmål: Hvordan har du det?
- Lige et øjeblik, lød det fra Jacob Bundsgaard, der måtte hive efter vejret, inden han kunne svare.
- Hvor er det fedt. Det er fantastisk at løbe med alle de mennesker, pustede Jacob Bundsgaard, da han igen var i stand til at tale.
-Er du tilfreds med dig selv?
- Ja, jeg kunne ikke løbe hurtigere, end jeg gjorde i dag, svarede borgmesteren.
Knap 10.000 mennesker løb ud på den 21 kilometer lange rute, hvor op mod 30.000 tilskuere heppede.
Løbet blev vundet af William Nyarondia Morwabe fra Kenya i tiden 1:04:00.
Se interviewet med borgmesteren øverst på siden.