Borgerservice flytter til Dokk1
Borgerservice har sidste dag på Aarhus Rådhus og flytter til Dokk1
16. jun 2015, kl. 13:11
Mere end 30 dage gammel
Onsdag 17. juni er det sidste dag, Borgerservice er åbent på rådhuset i Aarhus.
Fremover skal borgere, der skal bestille pas, kørekort, skifte læge eller ønsker hjælp til selvbetjening, i stedet henvende sig i de nye lokaler i Dokk1 på havnen.
Borgerservice på rådhuset holder lukket torsdag 18. og fredag 19. juni på grund af flytningen, og åbner igen i Dokk1 på adressen Hack Kampmanns Plads mandag 22. juni.
Har man brug for hjælp i løbet af de dage, hvor der er lukket, kan man henvende sig på kommunens lokalbiblioteker, som yder nogle typer for borgerservice. Det er muligt at læse mere om hvilke ydelser på www.aakb.dk.