Borgernes billeder i fotobog om Aarhus
Det er formentlig gået op for de fleste, at Aarhus bliver Europæisk Kulturhovedstad i 2017.
I den forbindelse får aarhusianerne mulighed for at være med til at skabe en stor fotobog om byen.
Det er 'chib forlag', der vil realisere bogen gennem en crowdfunding kampagne, #Aarhusfoto2017, der skal tegne et portræt af Aarhus og byens liv.
Læs også
- Tanken er at borgerne selv skal fotografere. Så samler vi alle billederne. Det gør, at man får et mere ægte og autensisk billede af byen. Det bliver et kærligt portræt af byen. Både det smukke og det grimme, siger Chresten Heesgård Ibsen fra forlaget.
Billederne bliver lavet af professionelle fotografer, studerende og helt almindeige amatørfotografer, som forud for udsendelsen i marts, kan indsende deres egne billeder. Billederne bliver indsamlet på Facebook, Instagram og sociale medier.