Borgermøde: Det muslimske miljø i Gellerup vil dialogen
Mandag aften var der borgermøde i det vestlige Aarhus, hvor frustrationerne blev luftet
Efter den seneste tids massive fokus på og kritik af miljøet omkring moskéerne i Aarhus og flere andre steder i landet, var der her til aften borgermøde i Gellerup. Formålet med mødet var at komme videre efter dokumentarerne, der har afsløret tendenser til et parallelsamfund bygget på sharia.
Skjulte optagelser har vist, at imamer fra moskéerne underviser i stening og halshugning af kvinder, opfordrer kvinder der bliver voldtaget og slået til ikke at gå til politiet og samtidig kommer med gode råd til, hvordan man kan snyde systemet.
Ønsker at blive hørt
Flere hundrede var mandag mødt op til mødet i Gellerup for at tegne et andet billede af det muslimske miljø.
- Vi håber på at blive hørt af borgmesteren og hans kontor. Gellerup er et sted, der siger ja til dialog og nej til kollektiv afstraffelse, siger talsperson for mødet, Mohammed Sabah Ahmad til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Du kan se hele indslaget fra mødet øverst på siden.