Borgere vil klage over vindmølleplaner
I Norddjurs Kommune en borgergruppe utilfredse med en storstilet vindmølleplan
En storstillet plan om at opstille vindmøller seks steder i Norddjurs Kommune bliver nu indbragt for tilsynsrådet.
Det sker, fordi flere af de politikere, der har været med til at vedtage planen, nu anklages for at have været inhabile undervejs i processen. De har nemlig selv investeret i de nye vindmøller, eller har familie, som er involverede i projekterne.
- Jeg er simpelthen harm over, at det kan finde sted, og at man ikke lytter til borgerne i området, siger Henriette Vendelbo, der er talsmand for borgergruppen i Norddjurs Kommune.
- Vores politikere i Norddjurs Kommune er jo borgere i kommunen, og det vil sige, at der indimellem vil opstå situationer, hvor de kan være inhabile. Det får de så afprøvet hos os, når de gør opmærksom på, at de har en potentiel inhabilitet, siger borgmester Jan Petersen (S) om sagen.
Venstres byrådsmedlem Niels Ole Birk forstår godt, at der er flere, der er utilfredse med sagsbehandlingen.
- Det har været grumset, og det har ikke været godt. Jeg kan sagtens forstå, at der er nogen, der har den fornemmelse, at de ikke er blevet behandlet retfærdigt, siger han.
Få hele historien i indslaget øverst i artiklen.