Borgere tager sagen i egen hånd – vil ikke stemples som ghetto

Beboerne i Sundparken i Horsens er så trætte af at stå på den berygtede ghettoliste, at de nu har taget sagen i egen hånd.

Det boligsociale kontor i Sundparken i Horsens stemmer dørklokker hos udenlandske beboere og noterer, hvis de har en uddannelse fra deres hjemland. Det gør de for at give et retvisende billede af uddannelsesniveauet.

Høj ledighed og for mange lavtuddannede. Det er karaktertrækkene blandt beboerne i Sundparken i Horsens – i hvert fald ifølge registret.

Og netop disse to træk er årsag til, at området har stået på den berygtede ghettoliste siden 2010. Et stempel, som beboerne er så trætte af at have på sig, at de nu har taget sagen i egen hånd i håbet om at slippe helt af med stemplet.

Læs også Ghettoområde vil bekæmpe nedrivning af syv boligblokke

- Hvis vi lykkes med det, så får vi bragt et helt kriterie ud af spil i forhold til, om det her er en ghetto eller ej, siger Christian Højholt, der er leder i Bo Trivsel i Sundparken i Horsens, til TV2 ØSTJYLLAND.

Sammen med det boligsociale kontor stemmer beboerne nu dørklokker hos udenlandske beboere for at sikre, at de har fået registreret deres uddannelser fra hjemlandet i de danske registre og dermed give et retvisende billede af uddannelsesniveauet.

Vi vil gerne være med til at nuancere historien og vise, at der er et mere mangfoldigt billede af Sundparken.

Christian Højholt, leder, Bo Trivsel, Sundparken, Horsens

- Det er måske mere nogle gamle historier, der nogle gange hænger lidt ved, og vi vil gerne være med til at nuancere historien og vise, at der er et mere mangfoldigt billede af Sundparken, siger Christian Højholt til TV2 ØSTJYLLAND.

01:54

VIDEO: Beboere og boligforeningen i Sundparken stemmer nu dørklokker for at give et retvisende billede af uddannelsesniveauet og på den måde øge chancen for at komme af ghettolisten..

Luk video

”De uddannede skal frem i lyset”

Det boligsociale kontor i Sundparken vil gerne have de beboere, der har en uddannelse fra deres hjemland, frem i lyset. Mange af dem har nemlig taget en uddannelse efter grundskolen, og det giver pluspoint på kontoen. Problemet er bare, at mange ikke har fået det registreret.

Én af dem er Sevin Sheikhkilo. Da hun forlod Syrien, var hun næsten færdig med en universitetsuddannelse, men den er intet værd i Danmark. Derfor begyndte hun på sprogskole, da hun kom til Danmark. Herefter tog hun tiende klasseeksamen, og nu går hun på HF.

Sevin var næsten færdig med sin universitetsuddannelse i Syrien, men hun kan ikke bruge det til noget i Danmark.

- Jeg synes, det er dejligt at bo her i Sundparken. Nu er jeg i Danmark, og jeg tager det lidt, som det kommer, siger Sevin Sheikhkilo til TV2 ØSTJYLLAND.

Sevin Sheikhkilo arbejder nu på at få en karriere i Danmark, og hun håber på, at hun kan komme ind på socialrådgiveruddannelsen, når hun er færdig på HF.

Sundparken håber, at alle dem, der har en uddannelse fra deres hjemland, registrerer det. 

”Et dejligt sted at bo”

Beboerne i Sundparken og det boligsociale kontor er ikke alene om at mene, at deres plads på den berygtede liste ikke er berettiget.

Læs også Uroplaget ghetto skaber nye aktiviteter for børn og unge

Denne holdning deler de blandt andet med Horsens' borgmester, som synes, at titlen er stigmatiserende og alt andet end retvisende, når der skal tegnes et billede af kvarteret og de mennesker, der bor der.  

- Ghetto er noget, jeg forbinder med en anden tid. Det her synes jeg bare, er et boligområde, men det er et særligt boligområde med nogle særlige udfordringer, siger Peter Sørensen (S), der er borgmester i Horsens, til TV2 ØSTJYLLAND.

Fem boligområder er på ghettolisten i Østjylland.

Her i det østjyske er i alt fem boligområder på ghettolisten, fordi mere end halvdelen af deres beboere har udenlandsk baggrund.

Personerne i ghettoområderne

Beboerne i de såkaldte ghettoområder står også med mindst to af følgende udfordringer:

 

- Mere end 40 procent af beboerne har ikke et arbejde eller er i uddannelse

 

- Andelen af beboere med kriminel baggrund er tre gange så høj som landsgennemsnittet

 

- Mere end 60 procent af beboerne over 30 år har kun en grunduddannelse

 

- Beboernes indkomst er kun halvt så høj som gennemsnittet i deres region 

Politisk opbakning til Sundparken

Det er ikke kun byens borgmester, der bakker Sundparken op. Der er nemlig også politisk opbakning at hente hos Radikale Venstre, som heller ikke mener, at ghettolisten er den rigtige løsning på de udfordringer, som de udsatte boligområder har.

- Jeg kan godt forstå, at de tager sagen i egen hånd, men jeg synes, det er ærgerligt, at de er nødt til det. Jeg synes, det er ærgerligt, vi har den her liste, som er med til at dele beboere op ud fra, hvor de kommer fra, siger Katrine Robsøe, der er medlem af Folketinget, til TV2 ØSTJYLLAND.

02:47

VIDEO: Katrine Robsøe fra Radikale Venstre er imod ghettolisten. Hør, hvad hun vil arbejde for her.

Luk video

Katrine Robsøe er sammen med Radikale Venstre imod ghettolisten, fordi de mener, at den ikke har noget formål andet end at fortælle, hvilke boligområder man kan lide, og hvilke man ikke kan lide. Derfor vil hun arbejde for, at listen kommer til at spille en mindre rolle.

- Listen er med til at splitte os op, og det går ikke. Vi vil gerne sørge for, at vi har blandede folkeskoler, gymnasier og vuggestuer. Vi vil også sikre en bedre beskæftigelsesindsats, og at der er gratis danskundervisning, siger Katrine Robsøe til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Blandede børn i daginstitutioner "urealistisk": Vil udsætte ghettokrav