Borgere står sammen: Vil have stoppet hashhandel ved skole

Der handles ifølge flere borgere i Aarhus-forstaden Stavtrup med hash omkring Højvangskolen i byen. Det vil de ikke finde sig i, så de står nu sammen i kampen mod hashhandlen

Thomas Kold og Jesper Kruse vil ikke finde sig i, at der foregår aktivitet ved deres børns skole, som tyder på hashhandel.

I Stavtrup er beboerne gået sammen. De mener, at der handles voldsomt meget med hash i og omkring Højvangskolen.

De vil ikke finde sig i, at deres børn skal opleve handel med stoffer. Derfor samlede omkring 30 beboere sig i går foran skolen med bannere for at demonstrere og sætte fokus på problemet.

- Der hvor det kokser lidt er, når det bliver solgt på en folkeskole fra 16 år og nedefter. Man ved ikke hvor langt, de går ned. Dét synes jeg ikke er okay, siger Jesper Kruse, der har børn på Højvangskolen, til TV2 ØSTJYLLAND.

02:37

VIDEO: Mød to af de frustrerede forældre, som nu kæmper for ifølge dem at komme hashhandel til livs ved deres børns skole i Stavtrup.

Luk video

Handlen foregår ifølge borgerne ved at køberne sidder på skolens legeplads, og når så sælgerne kommer, så bliver der handlet på parkeringspladsen lige ved siden af.

Thomas Kold, der også har børn på skolen, vil ikke finde sig i det længere.

- Vi skal have det her stoppet, siger Thomas Kold.

Det er fint, at borgerne retter henvendelse og fortæller, hvad det er de ser. Så har vi mulighed for at agere på det.

Gert Bisgaard, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi.

Borgerne vil gerne have en mobil politistation ud på adressen, så politiet selv kan følge med i, hvad der sker, og det er nu lykkedes.

- Nu prøver vi at køre derud med vores mobile politistation i eftermiddag for at få en dialog med borgerne. Så kan vi prøve at danne os et overblik over, hvad det er der foregår, siger Jesper Kruse til TV2 ØSTJYLLAND.

00:37

VIDEO: Hør Gert Bisgaard fra Østjyllands Politi fortælle om, hvad politiet gør ved situationen i Stavtrup.

Luk video

Politiet har fået flere henvendelser fra borgerne derude, men når patruljevognene er kommet frem, er det ikke lykkedes at finde ud af, hvad der foregik.

- Det er fint, at borgerne retter henvendelse og fortæller, hvad det er de ser. Så har vi mulighed for at agere på det, siger Gert Bisgaard, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi.

Læs også Rystende hund måtte reddes ud efter flere timer i glohed bil

Men torsdag kan politiet selv få overblikket, når deres mobile politistation rykker ud.

Opfordring til borgerne

Hvad skal man egentlig gøre, hvis man ser noget, der kunne minde om handel med stoffer? Ifølge Østjyllands Politi skal man være opmærksom og hjælpe politiet på sporet.

Læs også Chauffører trykker på stop-knap for bybusserne i Randers

- Hvis man ser de her gadehandler, så kig godt efter; hvad foregår der, er der et registreringsnummer, hvor mange personer er der, og hvad er deres signalement, siger Gert Bisgaard og fortsætter:

- Så har vi mulighed for at agere på det og sætte ind over for gerningsmændene.

00:21

VIDEO: Hør politiet fortælle, hvad du skal gøre, hvis du ser noget, der minder om ulovlig handel med narko.

Luk video

Han håber på, at politiet kan få hjælp nok til at danne sig et overblik over, hvad der foregår i området.