Borgere laver nyheder
Århus Vest får sin egen portal på nettet, hvor borgerne kan lægge nyheder fra lokalområdet.
13. dec 2007, kl. 09:59
Mere end 30 dage gammel
Ni borgerjournalister skal nu til at fortælle de positive historier fra deres eget område i Århus Vest.
De ni journalister har fået fire måneders undervisning, oplyser DR P4 Østjylland.?
Projektleder Birger Agergaard siger, at det er borgerjournalisternes opgave at skrive om de mennesker, som medierne ellers skriver om.
-Vi oplever, at medierne dramatiserer meget, siger Birger Agergaard, men erkender, at man risikerer at hjælpen udebliver, hvis ikke også problemerne bliver beskrevet.
-Det er bare vigtigt at sikre en mangfoldighed, siger han.
Fra 1. februar 2008 kommer der en tilsvarende portal i Viby Syd.