Borgere i oprør mod militærlejr
Beboere på Djursland protesterer mod militærets planer om at træne elitesoldater i Hevring-lejren.
18. maj 2006, kl. 14:00
Mere end 30 dage gammel
Et jævnligt støjhelvede fra skydevåben, sprængninger, jagerfly og helikoptere.
Det frygter borgerne i Hevring på Djursland vil blive resultatet, hvis politikerne på Christiansborg opfylder militærets ønske om at gøre Hevring-lejren til øveplads for elitesoldater.
Ifølge det seneste forsvarsforlig skal Hevring-lejren ellers nedlægges, og de støjende øvelser foregå i Tranum i Nordjylland.
Men området ved Tranum er ved at blive fredet, og de militære chefer søger derfor om lov til fortsat at bruge arealet på Djursland.
En af konsekvenserne vil være overflyvninger af området op til 80 dage om året.