Borgere er stadig utilfredse med støj fra motorvej

Den nye Silkeborg-motorvej er blevet taget pænt imod af mange, men for nogle har den givet gener

01:54

Når Claus Øster-Jørgensen slår dørene op til sin terrasse, er det som oftest med tydelig motorvejsstøj til følge.

Han bor 450 meter fra motorvejen, og han var egentlig blevet lovet, at diverse nedgravninger og anordninger ville gøre, at han ikke ville opleve mere støj, end han oplevede fra landevejen. 

Læs også 1 million biler har kørt på Silkeborg-motorvejen

- Vi har været til rigtig mange møder, og vejdirektoratet har hele tiden glattet ud og sagt, at det ikke bliver værre, end det er, siger Claus Øster-Jørgensen.

Men det er det ifølge ham blevet.

Derfor er han med i en protestgruppe, der vil have støjen dæmpet. 

Læs også Silkeborg har ikke altid været glade for motorvejsidéen

Med i den gruppe er også Torben Holmgaard Pedersen, der ligeledes er nabo til motorvejen.

- Jeg håber, at dem der har taget en beslutning om at sende en motorvej igennem byen også er med til at løse problemet, så støjen bliver fjernet igen, siger Torben Holmgaard Pedersen.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen. 

01:44

VIDEO: Det er ikke kun dem, der er ramt af støjgener, der er imod motorvejen. Ellen her er med i en protestgruppe, der nok fik mest opmærksomhed for ti år siden. 

Luk video