Boonen også til Silkeborg

Endnu en toprytter til Post Danmark Rundt

Cykelløbet Post danmark Rundt starter den 31. juli i Silkeborg, og det bliver med flere prominente cykelnavne i feltet.

Det belgiske hold Omega Pharma-Quick-Step bekræfter, at den tidligere verdensmester Tom Boonen er på holdet, der stiller til start i Post Danmark Rundt. Det skriver DR P4 Østjylland.

Dermed kan cykelfans se frem til at opleve store navne i feltet. Omega- Pharma-Quick-Step har nemlig også bekræftet, at en anden tidligere verdensmester, supersprinteren Mark Cavendish, også stiller til start.

- Vi har haft en god dialog med teamet, og via ekstra support fra vores hovedsponsor Post Danmark er det nu faldet helt på plads, at Omega Pharma-Quick-Step kommer til Post Danmark Rundt med de to superstjerner, siger løbsdirektør Jesper Worre.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig