Bookmakere: Wammen sejrer

Spiludbyder forudser et nyt kanonvalg til den tidligere Aarhus-borgmester

Socialdemokraten Nicolai Wammen er den kandidat, der ved folketingsvalget får flest personlige stemmer i Østjyllands Storkreds.

Sådan lyder profetien fra spiludbyderen Nordicbet, der har sat odds på, hvilken østjysk kandidat der får det bedste personlige valg.

Nicolai Wammen er i særklasse favorit til at blive stemmesluger. Således giver Nordicbet kun pengene 1,25 gange igen, hvis den tidligere Aarhus-borgmester bliver den mest populære kandidat.

Ved det seneste valg fik Nicolai Wammen 32.119 personlige stemmer. Venstres Lykke Friis formåede at presse Wammen i 2011, mens det er svært at finde reelle udfordrere denne gang.

Nummer to på listen er Venstres spidskandidat, Jakob Ellemann-Jensen. Med odds 11,00 må han dog se sig nødsaget til en uhyre vanskelig outsider-rolle, hvis hans ambition er at få flest personlige stemmer.

Se: Måling spår chance til Yahya

Den tredjemest sandsynlige stemme-topscorer er ifølge Nordicbet Venstres Michael Aastrup-Jensen. Aastrup, der tidligere var borgmester i Randers, giver odds 11.00.

- Nicolai Wammen er overordnet set en meget populær skikkelse i Østjylland. Han er tidligere førstemand i byen (Aarhus, red.) og har gennem fire år været en tung minister, som konstant har været i toppen af popularitets-målingerne. Ved tidligere valg har han været en regulær stemmesluger, og det er vores klare vurdering at han igen bliver Østjyllands nummer 1, siger oddssætter Tonni Munk Jensen i en pressemeddelelse.

Nedenfor kan du se Nordicbets odds for, hvilken østjysk kandidat der får flest personlige stemmer:

Nicolai Wammen - 1,25

Jakob Ellemann-Jensen - 11,00

Michael Aastrup Jensen - 12,00

Morten Østergaard - 13,00

Troels Lund Poulsen - 15,00

Maja Panduro - 20,00

Naser Khader - 20,00

Henrik Dam Kristensen - 25,00

Kirsten Brosbøl - 35,00

Leif Lahn Jensen - 50,00

Jens Joel - 50,00

Ole Birk Olesen - 50,00

Jonas Dahl - 75,00

Kim Qvist - 100,00

Niko Grünfeld - 100,00

Fatma Yeliz Øktem - 100,00

Hans Kristian Skibby - 100,00

Kirstine Bille - 100,00

Yahya Hassan 125,00