Bookmakere: SIF rykker ned
Sejr over FCK ændrer ikke billedet
Hårdt trængte Silkeborg IF hev mandag en overraskende sejr i land på hjemmebane mod FCK.
Trods den vigtige sejr levner bookmakerne dog ikke østjyderne store chancer for at undgå nedrykning fra Superligaen.
Spiludbyderne Betsafe, Danske Spil og Bet365 har alle Silkeborg IF som nedrykningsfavoritter sammen med Sønderjyske.
- Der er ingen tvivl om, at påskens kampe blot gjorde kampen om nedrykning endnu mere nervepirrende for de involverede parter. På trods af deres sensationelle sejr over FCK er Silkeborg fortsat vores topkandidat til nedrykning, siger Thomas Holm fra Betsafe til ekstrabladet.dk.
Også Unibet har udpeget Silkeborg IF som favoritter til at rykke ned i den næstbedste række. Her har man dog til gengæld udpeget Brøndby og ikke Sønderjyske som den klub, der skal følge SIF ud af Superligaen.