Bønnerup: Jubel over ny fiskeriaftale
Nye fiskekvoter vil kunne mærkes positivt i hele lokalsamfundet
Efter år med nedgang i fiskeriet i Kattegat er der nu lagt op til fest i Bønnerup.
Ifølge lokalformanden for fiskeriforeningen vil de nye fiskekvoter, som øger fiskeri, kunne mærkes i hele lokalsamfundet fra fisker til brugsuddeler.
Fiskekvoten på torsk bliver fire-doblet i det kommende år, der sker næsten en fordobling af kvoten på søtunge, og fiskerne må hente dobbelt så meget jomfruhummer, som i det forgående år.
- Det er en historisk aftale, for normalt er vi vant til kun at kende til nedskæringer her i Kattegat, siger Per Skødt Hansen, der er formand for Bønnerup Fiskeriforening.
Tidligere var der tre fikseeksportører i Bønnerup, nu er der én tilbage. Han hilser de nye kvoter velkommen.
- Jeg skal nok ikke ud og ansatte folk, men jeg kan bedre fuldtidsbeskæftige dem, jeg har, siger Klaus Dethlevsen, fiskeeksportør i Bønnerup
Se hele tv-indslaget om de nye fiskekvoter i videoen ovenfor.