Bomme spærrer for trafikken i Ry
Jernbanebommene midt i Ry igen nede i halvanden time på grund af en teknisk fejl.
29. dec 2005, kl. 09:40
Mere end 30 dage gammel
BaneDanmark har ikke kunnet holde et løfte om, at problemer med jernbanebommene i Ry ville blive løst inden for en halv time.
Onsdag var bommene nede i halvanden time, mens lange kolonner af lastbiler ventede på hjælp fra BaneDanmark, oplyser Østjyllands Radio.
Personbilerne derimod listede over på skrå mellem de lukkede halvbomme, selv om det er farligt og kan koste kørekortet.
Formanden for teknisk udvalg i Ry kommune, Peter Porse, er skuffet over BaneDanmark. BaneDanmark lover dog en ny offensiv mod de genstridige jernbanebomme straks efter nytår.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.