Bombetrussel undersøges forsat

Politi undersøger stadigvæk bombetrussel i Viby

Her fem timer efter Østjyllands Politi modtog en anmeldelse om en bombetrussel rettet mod Aarhus Kommunes afdeling på Grøndalsvej 2 i Viby, er området omkring bygningen forsat afspærret, og politiets bombehunde er forsat i gang med at afsøge området.   

- Vi er startet med vores undersøgelser udvendigt og arbejder os videre ind i bygningen, og jeg regner med, at vi først vil være færdige med at afsøge området omkring kl. 19 i aften, siger Bo Christensen vagtchef ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Østjyllands Politi ønsker på nuværende tidspunkt ikke at oplyse flere detaljer i sagen, og det er forsat uvist, hvem der står bag telefonopkaldet om bombetruslen.