Bombealarm i Mejlgade afblæst
Bombe fundet ved Mejlgade 28 i Århus var en attrap.
27. mar 2007, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
Her til morgen afspærrede Østjyllands Politi i Århus området omkring ejendommen Mejlgade 28.
Fundet af en rørlignende bombe fik folk til at slå alarm. Bomben blev fundet under en bil. Efter 50 minutters undersøgelse kunne politiet afblæse alarmen. Der var tale om en attrap.
Et øjenvidne hjalp politiet på vej ved, at fortælle at han aftenen forinden havde set attrappen på Gyngen.
- Vi ved ikke, om bombeattrappen er anbragt forsætligt, eller om der i stedet er tale om nogen, der har smidt den uforsætligt. Det kan vi ikke sige noget om endnu, siger vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi, i Århus, Lars Ozol, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i vores udsendelse klokken 19:30 i TV 2 | ØSTJYLLAND.