Boligsalg går godt på havnen

Halvdelen af Lighthouse* er solgt før rejsegilde

Det går godt med salget i Lighthouse* på havnen

Mere end halvdelen af de 90 lejligheder i Lighthouse* Etape I på havnen i Aarhus er solgt.

- Køberne i de foreløbig 51 solgte lejligheder kan flytte ind 1. april næste år, men allerede onsdag er alle køberne inviteret med til rejsegildet sammen med en lang række gæster, fortæller Rune Kilden, der er en af direktørerne i Havneinvest i en pressemeddelelse.

- Boligerne er fra 50 m2, som passer til forældrekøb, og til de eksklusive penthouselejligheder i forskellige størrelser samt fire byhuse på omkring 200 m2, siger Rune Kilden.

Borgmester Jacob Bundsgaard siger om projektet:

- Lighthouse sender et stærkt signal om den positive udvikling på de bynære havnearealer. Og det bedste af det hele er, at det kun er begyndelsen, siger han i en pressemeddelelse

Der er rejsegilde i morgen 9. november