Boliggaranti til unge
Inden nytår er alle boligsøgende i Århus sikret en bolig. Det lover rådmand Poul B. Skou.
19. aug 2003, kl. 17:27
Mere end 30 dage gammel
Omkring 360 unge har søgt bolig i Århus i forbindelse med deres studier. Hvert år slås de studerende for at få et sted at bo. Men i år er det ikke så kompliceret som tidligere. Århus Kommunes boliggaranti er en succes, mener rådmand Poul B. Skou.
- Unge der flytter til Århus for at tage en uddannelse er garanteret en god og billig bolig i løbet af kort tid, siger han.
Endnu mangler 250 af ansøgerne at få tag over hovedet, men det sker i løbet af de næste par måneder.
Boliggarantiordningen skal evalueres i Århus Byråd sidst på året, men rådmanden er sikker på, at ordningen vil fortsætte også næste år.