Boligforenings trusler virker

Truslen om at sætte Gellerup-familier på gaden, hvis ikke børnene opfører sig ordentligt, synes at have hjulpet.

Truslen om at sætte familier på gaden, hvis ikke børnene opfører sig ordentligt, synes at have sat en effektiv stopper for uro og hærværk i Gellerupparken i Århus.

Ifølge Brabrand Boligforening har det ikke været nødvendigt at opsige et eneste lejemål på grund af uvorne unger. Men alene truslen, der kom i form at et brev til alle foreningens beboere, har gjort, at de berørte familier har hanket op i deres børn, så området ikke længere er plaget af stenkastende børn og generel uro.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.