Boligforeninger glade for dom

Udsmidningsdom fra Gjellerup vil dæmpe ballade, mener Boligselskabernes Landsforening.

Udsmidningsdommen mod en familie i Gjellerup vil lægge en dæmper på uro i almennyttige boligområder, mener Boligselskabernes Landsforening, der byder den nye og principielle afgørelse velkommen.

- Det er vigtigt, at der er nogle konsekvenser, og det er et godt signal at sende, siger landsforeningens direktør, Gert Nielsen.

Det er nyt, at en domstol fastslår, at en familie kan bortvises for et familiemedlems kriminalitet i området. Men direktøren afviser, at der er tale om en ny praksis med kollektiv straf. Ifølge lejeloven hæfter hele husstanden nemlig, hvis nogen for eksempel larmer med høj musik, siger Gert Nielsen. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13859">Ok at smide familie ud (6/4-2006)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13862">- Udsmidning løser intet (6/4-2006)</A></STRONG>