Boliger erstatter betonsiloer
Århus Kommune præsenterede i dag en storstilet plan for havnearealerne nær Midtbyen.
23. jan 2006, kl. 12:42
Mere end 30 dage gammel
Århus Kommune præsenterede i formiddag sin plan for arbejdet med at lade havn og by vokse sammen til en helt ny bydel.
Planen omfatter de såkaldte bynære havnearealer, som vil være fuldstændig forandret om 10 til 15 år. Står det til kommunen, skal der samlet set bygges 700.000 kvadratmeter boliger ved havnen.
- Man kan nærmest sige, at Århus Midtby får et helt nyt brokvarter. Der bliver plads til 5.000 mennesker samt erhverv og institutioner, siger afdelingsarkitekt ved Århus Kommune, Niels Peter Mohr.
Et af dem mest spektakulære forslag i den omfattende plan er et boligtårn på 110 meter.
Hele havneplanen skal nu i offentlig høring i to måneder.