Bolig ribbet for designervarer

Stjal PH-lamper og B&O-udstyr

Foto: Colourbox

Det er lykkedes for en eller flere ukendte gerningsmænd at tømme en bolig i Ebeltoft-området for en række designervarer.

Ifølge Østjyllands Politi brød tyvene ind i boligen på Stubbe Søvej nær dyreparken Ree Park ved at knuse en rude i en terrassedør.

Efter at de var kommet indenfor i det private hjem, stjal gerningsmændene ikke færre end ni PH-lamper og 12 fem-armede stammekroner.

Derudover lykkedes det dem at stjæle en B&O-radio af typen Beocenter 8000.

Indbruddet fandt sted i går, mandag. Det blev anmeldt til politiet samme dag.