Børnene i 4.C bruger knap 30 timer om ugen foran skærmen

Computerspil og Youtube-kiggeri bliver stadig mere populært – TV 2 | ØSTJYLLAND lavede et tjek

02:36

På Østervangsskolen er der mange af eleverne, der laver det samme, når de har fri. De kigger ind i en skærm.

TV 2 | ØSTJYLLAND sætter i denne uge fokus på computerspil og Esport, og udsatte 4.C på Østervangsskolen for en lille test. 

Læs også Guide til forældrene: Det her spiller dit barn

Vi bad dem registrere, hvor mange timer, de bruger på spil, sociale medier, Youtube og TV hver dag gennem en hel uge.

- Der er nogle børn, hvor vi har en oplevelse af, at det at komme hjem og spille computer er mere attraktivt end at komme i SFO, og det er selvfølgelig en udfordring, siger Claus Krogsholt, der er SFO-leder på Østervangsskolen. 

Læs også Mini-doku: Torbjørn har viet sit liv til Esport

Undersøgelsen viste, at drengene i 4.C brugte 12,5 timer om ugen på computerspil. Hos pigerne var det Youtube, der var det store hit. Det tog 10,5 timer af deres tid ugentligt.

Læs mere om TV 2 | ØSTJYLLANDS Esport og computerspilstema her. 

Samlet viste undersøgelsen, at pigerne i 4.C brugte mest tid foran skærmen. Deres samlede forbrug på computerspil, sociale medier, Youtube og TV var 30 timer om ugen, mens det for drengene var 25,5 timer. 

Læs også Mini-doku: Hundreder ser med når Luna spiller computer

Selv om mange af eleverne i 4.C angav, at de ikke har regler for, hvor meget de må spille, er det ikke alle børnene, der bare vil give det helt frit.

- Jeg synes, vi skal styre os lidt, så vi også kan komme ud og få lidt frisk luft, siger Pau fra 4.C. 

Danmarks unge har europarekord i at spille computerspil har en tidligere undersøgelse vist.  

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.