Børn og voksne lavede påskeæg i Aarhus
Chokoladeproducent havde inviteret til hjemmelavede påskeæg
64 børn og voksne lavede deres egne påskeæg i dag i Aarhus.
De var inviterede af Vanilla Chocolatier og Konditori.
- Det er noget andet end at købe et helt almindeligt påskeæg i Brugsen, siger Mathilde Vita Madsen, der var med på ’kurset’, og som havde taget hele familien med.
Læs også
For Jonna Madsen var der også en helt særlig person, der skulle have glæde af hendes hjemmelavede påskeæg.
- Min mand er udstationeret, men han har fødselsdag i dag, så jeg synes, han skulle have et påskeæg med et sejlskib på, siger hun.
Læs også
Alle fik selvfølgelig deres hjemmelavede påskeæg med hjem, men også firmaet bag fik noget ud af det.
- Vi ser, hvordan de er kreative, og så får vi ideer ud fra det, siger Jeanette Sørensen, ejer af Vanilla Chocolatier og Konditori.
Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen.