Børn med kræft i racerbiler: Man bliver hurtigt træt af hospitaler

01:09

Patrick på ni år nåede at prøve otte forskellige biler på Jyllandsringen. Her var der et arrangement for børn, der er tilknyttet børnecancerafdelingen på Skejby Sygehus.

- Man kan slet ikke forklare, hvor meget det gør for et barn. Det giver børnene et løft uanset, hvor syge de er, siger mor

Tirsdag fik en flok kræftramte børn en oplevelse, da SportsCar Event havde arrangeret ræs for dem på Jyllandsringen ved Silkeborg.

Arrangementet var for børn, der er tilknyttet børnecancerafdelingen på Skejby Sygehus, og som kunne komme og have en dejlig dag sammen med deres familier.

Læs også En femtedel køber økologiske mejeri-produkter

Der var 25 sportsvogne, som de kunne boltre sig i. Politiet kom også på besøg med et par patruljevogne, som de gav børnene ture i.

At se sit barn hoppe ind i en bil og lyse op, det er ubeskriveligt.

Sabrina Damsgaard Staberg, mor til Patrick

- Det giver et afbræk i den dårlige sygdom og et løft i dagligdagen i det hele taget, siger Sabrina Damsgaard Staberg, der er mor til Patrick på ni år.

Han var ude og prøve otte forskellige biler.

Læs også Dårligt vejr aflyser Røde Orm: Publikum sendt hjem

- At se sit barn hoppe ind i en bil og lyse op, det er ubeskriveligt, siger Sabrina Damsgaard Staberg.

Hurtigt træt af hospitaler

For familien betød dagen uendelig meget.

- Man kan slet ikke forklare, hvor meget det gør for et barn. Det giver børnene et løft uanset, hvor syge de er. Det giver dem et afbræk. Man bliver hurtigt træt af sygehuse, siger Sabrina Damsgaard Staberg.

I videoen øverst i artiklen kan du se, hvordan børn med kræft havde en dejlig dag på Jyllandsringen.