Stor dansk pris blev uddelt af børn i Aarhus

Børnejazzprisen 2019 blev lørdag uddelt på Dokk1 i Aarhus, og vinderen fik en DMA.

00:57

VIDEO: Hør noget af børnenes jazz i videoen her.

Jazz er også for børn.

Det var i hvert fald budskabet, da Børnejazzprisen i dag blev uddelt på Dokk1 i Aarhus.

Børn er helt åbne i deres tilgang til musik. De tager alt ind.

Lars Thor Jensen, projektleder for Jazz Danmark

- Børn er helt åbne i deres tilgang til musik. De tager alt ind, og jazzen har nogle egenskaber, der er velegnede til at gå godt med børn, lyder det fra Lars Thor Jensen, der er projektleder for Jazz Danmark, til TV2 ØSTJYLLAND.

To børne-jazzorkestre deltog i konkurrencen, hvor præmien var den anerkendte pris, DMA, som står for Danish Music Award. 

Her ses DMA-statuetten.

Prisen er den samme, som mange måske kender fra uddelingsshowet i fjernsynet. Ved denne uddeling var dommerne dog de børn, der var mødt op for at se orkestrene spille. Og det giver god mening ifølge arrangøren.

Læs også Fotograf tog billede på dronningens bryllupsdag - nu bliver billedet genskabt

Musik er mere end streaming

- Det er musik, der henvender sig til børn, så det ville være mærkeligt, at der skulle sidde en masse kedelige voksne, der skulle bestemme, hvem der skulle vinde, siger Lars Thor Jensen.

Det betyder først og fremmest, at de lærer, at der noget, der hedder live-musik – at ikke alt musik findes på streamingtjenester eller i fjernsynet.

Lars Thor Jensen, projektleder for Jazz Danmark

Deres mål med konkurrencen er på sigt at åbne børn for livemusik, modsat musik gennem en skærm.

- Det betyder først og fremmest, at de lærer, at der noget, der hedder live-musik – at ikke alt musik findes på streamingtjenester eller i fjernsynet. Musik er i bund og grund noget, man skal opleve live. Og ved at kaste noget live-musik i hovedet på dem, håber vi, at både børn og forældre senere hen bliver ivrige koncertgængere – både med jazz og andet musik, siger Lars Thor Jensen.

Læs også Troels Kløvedals hus er til salg

Det var Thomas Ousager og Trommerum Expressen, som ved dagens koncert imponerede FLEST børn og dermed løb med børnejazzprisen og DMA statuetten.

02:07

VIDEO: Scenekunst er ikke kun for voksne. Det er også for babyer og børn. Og det vil de hos teatret Bora Bora i Aarhus vise med en dansefestival for de yngste. Se en video fra oktober, da TV2 ØSTJYLLAND var på besøg.

Luk video