Bølgerne gik højt i FMH: Du vil jo aldrig selvransage!
Silkeborg-træner Peter Sørensen og Ekstra Bladet-journalisten Allan Pedersen var ude i heftig debat om Silkeborgs indsats i sæsonens første fem kampe
Trænerne for de to Superliga-oprykkere, AC Horsens' Bo Henriksen og Peter Sørensen, der står ved roret i Silkborg, var gæster i dagens udgave af Fodbold med Horup.
Her faldt snakken på de to holds indsats indtil videre i sæsonen, og Ekstra Bladets journalist, Allan Sand Pedersen, har mildt sagt ikke været imponeret over Silkeborgs comeback til Superligaen.
Læs også
- Der er meget stor forskel på, hvordan I har lagt ud. Horsens har jo vist meget mere format, end I (Silkeborg, red.) gjorde i de fire første kampe, lyder det fra Allan Pedersen.
Herefter spørger Peter Sørensen ind til sit holds kampe mod OB og AC Horsens, hvor Allan Pedersen indrømmer, at der har været gode indsatser. Og herefter begynder de to debatgæster at tale i munden på hinanden.
- Så er der to andre kampe tilbage, lyder det fra Silkeborg-træneren.
Læs også
- I har to point, I scorede ikke i fire kampe. Og så er der gået 12 mål ind, det er min konklusion, svarer Allan Pedersen, inden Peter Sørensen forsøger igen.
- Og så er der stadig to kampe tilbage.
- Det er stadigvæk min konklusion, holder Allan Pedersen fast.
- Du får jo ikke ret af, at du bare tromler hen over, når jeg siger noget, svarer Silkeborgs cheftræner.
- Det er jo din egen taktik, jeg bruger her. Du tromler da hen over alt. Du vil jo aldrig selvransage, lyder det kontante svar fra Allan Sand Pedersen.
I videoen øverst på siden kan du se hele klippet.
Hele tirsdagens afsnit af Fodbold med Horup kan ses kl. 19:50 på TV 2 | ØSTJYLLAND. Som noget helt nyt kan afsnittet også høres som podcast ved at klikke her.