Bøde til Dansk Supermarked
Dansk Supermarked A/S blev i dag ved retten i Århus idømt en bøde på 60.000 kroner for at overtræde forbudet mod tobaksreklamer.
14. mar 2006, kl. 14:46
Mere end 30 dage gammel
I 2004 reklamerede både Føtex, Bilka og Netto for en cigaræske. Dansk Supermarked mente ikke, at en cigaræske kan betegnes som tobaksvarer, men det mener retten altså.
Anklageren havde krævet en bøde på 158.000 kroner. Men dommeren mente ikke, at der var tale om en grov overtrædelse, og derfor blev bøden ikke større end 60.000 kroner.