Bob Dylan til Aarhus

Alle gode gange tre for Musikhuset

Først var det Rod Stewart, så Bryan Adams, og nu er Bob Dylan også på plakaten i Musikhuset Aarhus til sommer.

Det har Musikhuset Aarhus netop offentliggjort i dag.

72-årige Bob Dylan har udgivet 35 albums og var senest i Danmark i oktober sidste år.

Se: Popikon til Aarhus

Nu bliver det så østjyderne, som kan glæde sig til at høre den amerikanske sanger og sangskriver på Amfiscenen ved Musikhuset Aarhus.

Musikhuset Aarhus har i år satset hårdt på at tiltrække store musikalske navne. Det har indtil videre mundet ud i tre koncerter med internationale musikere.

Se: Han sender dig i himlen

Koncerten bliver arrangeret af Live Nation og Fonden Voxhall i samarbejde med Musikhuset Aarhus og afholdes den 9. juli i år.

Biletterne til koncerten kan købes fra den 4. marts.