Bo Henriksen: Vi vil skabe et fundament af yngre spillere

04:51

AC Horsens skyder Superliga-sæsonen i gang fredag, når de kommer på besøg i Aarhus

De gule fra Horsens overlevede med nød og næppe i Superligaen sidste sæson.

Holdet måtte ud i afgørende playoff-kampe mod Vendsyssel fra første division.

Læs også Riddersholm: Jeg forventer, at de nye hurtigt falder ind i kollektivet

AC Horsens, der måtte nøjes med 0-0 på hjemmebane mod det nordjyske mandskab, kunne i sidste ende booke billetten til den kommende sæson i landets bedste række med en 3-1 sejr i Hjørring. 

Der er absolut ikke højere forventninger på nogen parametre. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at overleve

Cheftræner i AC Horsens, Bo Henriksen

Den østjyske klub starter fredag sin anden sæson i Superligaen på udebane mod AGF. Selvom klubben nu har et år på bagen, så er målsætningerne ikke vokset.

- Der er absolut ikke højere forventninger på nogen parametre. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at overleve. Vi ved godt, at det kan blive lidt vanskeligt ud fra, hvem vi møder, og hvilke forudsætninger de forskellige hold har, men lige som sidste år lægger vi os ikke ned uden kamp, siger cheftræner i AC Horsens Bo Henriksen.

Unge spillere kommer ind

AC Horsens er en af de klubber, der har været aktive i sommerpausen. Ud er gået spillere som Andre Bjerregaard, Frederik Møller og Kim Aabech.

Horsens har til gengæld hentet spillere som Simon Okosun, Jesse Joronen og Tobias Arndal. Fælles for de spillere, som Horsens har hevet ind til denne sæson, er, at det er unge spillere uden meget Superliga-erfaring på cv’et.

 

- Vi har haft en tendens til at have mange ældre spillere inde. Det er der god energi og synergi i på mange områder, men vi vil gerne gøre noget anderledes. Den strategi vi har valgt i år, det er at skabe et fundament af nogle yngre spillere, som kan blive bedre og forhåbentlig kan toppe om et års tid eller måske endda om otte til ni måneder, så når de kommer ud i de kampe, der bliver ’tough’ til sidst, er de klar til det, siger Bo Henriksen. 

Strukturen gør det ikke lettere

Sidste sæson var den første med den nye Superliga-struktur, hvor der blandt andet er indført nedrykningsslutspil og afgørende play-off kampe.

AC Horsens var en af de hold, der for alvor kom til at opleve sæsonens nye format, da de både var en del af nedrykningsspillet, hvor holdet endte på sidstepladsen i deres pulje.  

Første 5 kampe for AC Horsens

AGF - AC HORSENS
AC HORSENS - LYNGBY
OB - AC HORSENS
AC HORSENS - SILKEBORG
FC KØBENHAVN - AC HORSENS

Men de kunne endnu nå at redde sig en sæson mere i Superligaen. AC Horsens skulle nemlig ud i play-off kampe først mod Viborg, derefter stod de overfor Esbjerg om direkte nedrykning, og til sidst spillede holdet mod oprykningskandidaterne fra Vendsyssel. Her lykkedes det AC Horsens endegyldigt at sikre billetten til en sæson mere i landets bedste række.

Selvom man i den nye struktur har flere muligheder for at undgå nedrykning, så synes Bo Henriksen ikke nødvendigvis, at den nye struktur gør det lettere for bundholdene i ligaen.

Læs også Horsens henter ny målmand i engelske Fulham

- Det er jo forskelligt ikke, for i princippet blev vi placeret som nummer 10 efter de første ti kampe, hvor vi havde mødt alle de andre hold, og hvis vi bare var stoppet der, så havde det været fedt for os og efter 32 kampe, der lå vi stadig nummer 11 og havde overlevet efter den gamle struktur. Så kommer vi ud i nogle kampe om det ene og det andet, om det er fair, er ikke så vigtigt. Men jeg tror, at det var sindssyg morsomt at se på alle de kampe, der var til sidst. Det var nok sjovere at se på, end det var, at være med i, siger Bo Henriksen.

AC Horsens indleder sæsonen mod AGF fredag aften i Aarhus.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig