Bo Henriksen: Vi kan noget, FCN ikke bryder sig om

Det bliver et topopgør mellem fysisk stærke AC Horsens og lille og hurtige FC Nordsjælland, når de to hold mødes på CASA Arena fredag aften

02:54

FC Nordsjælland ligger i øjeblikket på en klar førsteplads i Superligaen inden ottende runde fløjtes i gang fredag. Her bliver det AC Horsens, der skal byde duksene op til dans.

- Lige pt. er det jo Danmarks bedste fodboldhold. Det siger stillingen i hvert fald. Men når det så er sagt, så har vi da respekt, men vi kan også noget, som de ikke bryder sig om, forklarer AC Horsens-manager Bo Henriksen, der specielt på ét parameter er glad for, at han ikke er i FC Nordsjælland-træner Kasper Hjulmands sko.

Læs også Bubacarr kunne ikke blive enig med FC Midtjylland

- Hvis jeg skulle forsvare mig imod vores hold, vores standarder og dødbolde generelt, så ville jeg sove lidt utrygt om natten, så den vej rundt så har vi også noget, vi kan.

Skal turde holde på bolden

For fredagens værter gælder det om, at holde fast i bolden, så kampen kan komme over på AC Horsens' fysiske præmisser.

- Det vigtigste for os, er at turde spille og turde holde fast i bolden, når vi vinder den. I stedet for bare at cleare bolden og lave befriere, så skal vi turde holde fast i den. Det er helt afgørende for os. 

- Hvis vi gør det, så får de problemer, for så kan vi begynde at spille os ud af deres første pres, og så kan vi begynde at spille frem og gøre det fysisk, siger Bo Henriksen.

Angriber Kjartan Finnbogason har også stor respekt for de nordsjællandske gæster.

Læs også Drillerierne fortsætter: Se AGF's stikpille til Randers FC

- De er dygtige fodoboldspillere. Måske dygtigere fodboldspillere end os med bolden, og de kan også sagtens have bolden. Men de farlige steder, der skal vi passe på,

- Men vi skal udnytte vores styrker, og det kommer vi til at gøre i morgen, fortæller viceanføreren.

Kampen mellem AC Horsens og FC Nordsjælland spilles på CASA Arena i Horsens klokken 18:00.