Bo Henriksen: Jeg har sgu lidt ondt af eksperterne

05:25

På trods af al den kritik der bliver rettet mod hans holds spillestil, så sover Horsens-manager Bo Henriksen ganske godt om natten

Lange bolde, lange indkast, tidsudtrækning og kedeligt spil. Kritikken har haglet ned over AC Horsens for holdets spillestil, siden de sidste år rykkede op i landets bedste fodboldrække.

Og selvom holdet efter to runder topper Superligaen, så fortsætter kritikken. Men den sårer ikke ligefrem manager Bo Henriksen.

- Jeg griner jo. Jeg kan jo kun grine af mennesker, der er uvidende. Dem kan man jo ikke gøre noget ved, sådan er verden jo. Det er jo lidt synd, specielt hvis de kalder sig eksperter. Men det er jo det, vi så skal forholde os til.

- Jeg har sgu lidt ondt af dem. Men det må de selv ligge og rode med, lyder det fra Bo Henriksen. 

Læs også Horsens-islænding er stolt over at bære anførerbindet

I første runde blev AGF besejret med 2-1 i Aarhus, mens Lyngby i søndags fik kærligheden at føle i Horsens og blev sendt hjem med et nederlag på hele 4-1.

- Vi gør hvad vi skal, og så er alt andet ikke så betydningsfuldt. Vi er stolte af den måde, vi gør det på, og stolte af det vi kan, siger Bo Henriksen og afslører, at kritikken ikke går ud over hans nattesøvn.

- Jeg har det godt, jeg sover godt om natten, jeg er et lykkeligt menneske, så det rører mig ikke så meget. 

Hør mere fra Bo Henriksen i videoen øverst i artiklen.

Trænerne har gjort det simpelt

Henover sommeren har AC Horsens fået tilføjet ikke mindre end syv nye spillere. Og ifølge en af dem, Ayo Simon Okosun, har et simpelt taktisk oplæg gjort det nemmere for de mange nye at falde til i Horsens.

- Folk er stille og rolige og nede på jorden. Det er ikke svært at komme ind i gruppen, og samtidig synes jeg at trænerne også har gjort det simpelt rent fodboldmæssigt for os i starten, og været dygtige til at forklare os, hvad de vil have fra os, siger den tidligere Vendsyssel-spiller.

Læs også Ny finsk målmand i AC Horsens: Bo er pragtfuld

Ayo Okosun ser et stort potentiale i holdets spillestil.

- Bare i den tid jeg har været her, har vi allerede udviklet os meget som hold. Jeg synes, der kommer en mentalitet ind hos spillerne, hvor vi gerne vil holde fast i bolden, når vi endelig får den, medmindre vi selvfølgelig kan køre omstilling med det samme. 

- Vi forsøger at holde fast i bolden, så vi også kan hvile med bolden, for vi arbejder rigtig hårdt, når vi ikke har den., forklarer Okosun.

05:41

Mød Horsens' nye tekniske midtbanefyrtårn, Ayo Simon Okosun, i videoen her.

Luk video
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig