Bo Henriksen: De vigtigste handler er gjort

AC Horsens har ikke mange midler at handle for, og ifølge manageren har klubben også allerede fået styr på det mest nødvendige

02:26

Der kommer med stor sandsynlighed ikke til at ske ret meget mere i transfervinduet hos AC Horsens. Sådan lyder det fra manager Bo Henriksen, der da også er godt tilfreds med sit spillermateriale.

- Vi har gjort de vigtige investeringer med at få to forsvarsspillere ind, og formentlig inden for en uge kommer der også en ny målmand, siger Bo Henriksen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

De to forsvarsspillere er Martin Albrechtsen, der er hentet i Brøndby, og islandske Elfar Fryr Helgason.

03:03

Den nye forsvarsspiller Martin Albrechtsen har høje ambitioner på sit holds vegne. 

Luk video

- Vi står ikke med mange investeringspenge, men hvis der bliver en lille pose penge i overskud, skal de bruges på en offensiv spiller, siger manageren.

Planerne kan dog ifølge Bo Henriksen ændre sig, hvis der sælges spillere, men det vil man i så fald først se på til den tid.

Øverst i artiklen er der interview med Bo Henriksen.