Bo H. om kærlighed, Pusic-farvel og landstrænerdrømmen

En bombe sprang i Horsens, da klubben torsdag middag ophævede kontrakten med Martin Pusic. Men man skal ikke have ondt af Bo Henriksen, siger han selv

Be Henriksen sover ikke særlig meget om natten. Det har han simpelthen for travlt til. Vi har taget en lang snak med den karismatiske træner.

Efter blot fire dage som AC Horsens-spiller kunne Martin Pusic ikke længere se sig spille i Danmark, og derfor ophævede han og klubben torsdag middag kontrakten.

Men det får ikke manager Bo Henriksen til at føle sig røvrendt af den østrigske angriber.

Læs også Horsens-angriber forlader klubben efter fire dage

- Det er ikke synd for mig. Der er ikke noget i livet, og specielt ikke omkring fodbold, der er synd for mig. Det er fodbold, og det er mennesker, det drejer sig om. Og hvis jeg skal have en chance for at vinde fodboldkampe, så skal jeg have mennesker, der er med mig, og som vil hinanden.

Sådan lyder det fra Bo Henriksen i et længere interview, der blev sendt live på Skipperligaens Facebook-side umiddelbart efter nyheden om farvellet til Pusic kom frem.

Interviewet handlede dog langt fra kun om Martin Pusic, men også om trænerens kærlighed til sine spillere, hans slunkne trup og ikke mindst om hans ultimative drøm, nemlig en dag at blive landstræner for Danmark.

Hele snakken kan høres som podcast i din foretrukne podcast-app, eller lige her på Soundcloud.

Det kan også ses i sin fulde længde herunder: