Blottede sig for tre piger

Politiet jagter blotter i nærheden af skole

01:38

Foto: Google Maps

1 af 2

Flere patruljevogne fra Østjyllands Politi rykkede i dag ud til Lystrup Skole, efter at en mand kort forinden havde blottet sig for tre piger i en stitunnel.

Ifølge politiet blev skolen kontaktet af en forælder til en af de tre piger.

- Vi rykkede straks talstærkt ud til skolen med en række patruljevogne. Vi havde blandt andet en hundevogn derude, og vi afspærrede tunnellen, siger vicepolitikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Trods indsatsen lykkedes det ikke for politiet at fange gerningsmanden.

Skærper opmærksomheden

Lystrup Skoles har valgt at informere om episoden på sin hjemmeside.

Her fortæller skolens ledelse, at de ansatte i dag har haft ekstra fokus på, hvor børnene færdes.

- Vi har skærpet opmærksomheden i forhold, at børn ikke har gået alene rundt på skolens område.

Lystrup Skole opfordrer desuden forældrene til at tale med deres børn om episoden.

- Det kan have været en voldsom oplevelse for børn, som selv er gået hjem fra skole. Skulle I eller jeres børn have oplevet noget mistænkeligt, bedes I rette henvendelse til politiet, skriver skolen på sin hjemmeside.

Signalement

Mand, dansk udseende, 35-40 år, 175-180 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkeblå jakke med sorte mærker på ærmer og lommer, mørkeblå bukser, der kunne minde om 'baggy' bukser, sorte sko uden snørrebånd, samt en blågrå hue på hovedet. 

Vidner, der har set en mand svarende til ovennævnte signalement, kan rette henvendelse til Østjyllands Politi på 114.

Se et tv-indslag om blotteren her øverst på siden.