Blomsterbjerget vokser: Østjyderne kommer stadig med hilsner

Flere borgere dukker torsdag op på Marselisborg Slot for at lægge de sidste blomster og hilsener til prins Henrik

00:53

Trappen til Marselisborg Slot er dækket af blomster. Her kan du desuden se et interview med en lokal beboer fra området, der var forbi med en sidste hilsen.

Flaget vejede også i dag på halvt på Marselisborg Slot i Aarhus, og blomsterne ved slottet bliver bare flere og flere.

Læs også Se billeder og video: Prins Henriks østjyske charmetur

I går strømmede borgere til Marselisborg Slot for at lægge blomster og hilsener til den nu afdøde prins Henrik, men også i dag dukker folk op for at give de sidste hilsener.

Han kunne finde humor i alting.

Bent Aagaard, Aarhus

Også borgere i lokalområdet har i dag besøgt Marselisborg Slot for at mindes prinsen. Blandt andre  Bent Aagaard, der har boet i området omkring slottet i næsten 40 år. 

- Han kunne finde humor i alting. Når han kom ud til ældre mennesker og syge mennesker, så kom han altid med en form for humor i den måde, som han udtrykte sig på. Så det var perfekt. Det var han god til, siger Bent Aagaard.

Bent Aagaard fortæller, at han altid har nydt, når prins Henrik gæstede Marselisborg Slot.

- Jeg vil huske ham som en person, der virkelig har udført sit job til fuld tilfredshed, siger Bent Aagaard, som har nydt at se kongefamilien komme kørende til Marselisborg Slot til jul og om sommeren. 

Prinsen sov tirsdag aften stille ind på Fredensborg Slot. Han blev 83 år. I dag ankom rustvognen med prins Henriks båre ankommet til Amalienborg.

00:32

Flaget blev i dag hejst på halvt ved Marselisborg Slot.

Luk video