Blokader afløst af strejker
De århusianske forældre har stoppet blokaderne mod kommunens daginstitutioner. Blokaderne er afløst af strejkende pædagoger.
De omfattende forældreblokader mod århusianske daginstitutioner er ved at være slut.
Det betyder dog ikke, at byens børn igen kan komme i vuggestue eller børnehave. Blokaderne er blot afløst af strejkende pædagoger i stort alle de 495 kommunale pasningstilbud. Også dagplejen er lammet.
Til gengæld var der lagt op til en gradvis normalisering på skoleområdet med strejke og faglige møder kun på en håndfuld skoler.
Det kan dog ændre sig, hvis eleverne, som der har været talt om, vælger at blokere andre skoler.
På ældreområdet var to lokalcentre fortsat ramt af strejker, mens der blev holdt faglige møder i hjemmeplejen.
Følg udviklingen i udsendelserne på TV 2 | ØSTJYLLAND og på vores særlige hjemmeside - Aktioner" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/minisites.asp?SideId=1219">Aktioner mod besparelser.