Blokade af Falcks Vagtcentral i Skejby
Redderne mener, at Falck bryder en aftale om ikke at videreformidle en del af reddernes arbejde til underleverandører
Falcks vagtcentral Skejby ved Århus er fra klokken fem i morges blevet blokeret af strejkende Falck-reddere.
Redderne mener, at Falck bryder en aftale om ikke at videreformidle den del af reddernes arbejde, der ikke er omfattet af et nødberedskab. Det drejer sig for eksempel autohjælp.
Falck har tilkaldt politiet, men det skræmmer ikke Falckredderne:
- Hvis de siger vi skal flytte os gør vi det, men de andre steder er politiet blot blevet budt på en kop kaffe, jeg tror lidt ledelsen glemmer, at vi arbejder sammen med politiet til daglig for eksempel ved trafikuheld, siger falckredder Niels Witting fra Silkeborg.
Også de andre vagtcentraler rundt om i landet er blokeret her til morgen.
Der indgået et forlig mellem Falck og reddernes faglige organisationer 3F og Chaufførernes Fagforening, men redderne har endnu ikke taget stilling til forliget og derfor strejker de fortsat. Rederne stemmer om forliget d. 21. juni.
Falcks ledelse er uforstående overfor blokaderne. Selskabets koncernchef, Allan Søgaard Larsen siger, at da forliget blev indgået. så meddelte Falcks ledelse, at selskabet nu ville begynde at videreformidle arbejde til underentreprenører. I følge koncernchefen skete det overfor reddernes faglige organisationer, der ikke havde nogle indvendinger.