Blodspor fundet nær badestrand
Politiet undersøgte natten til fredag et langt blodspor, der blev fundet på en strand ved Risskov.
29. apr 2005, kl. 14:31
Mere end 30 dage gammel
Drabsafdelingen fra Århus Politi rykkede i nat ud til stranden Bellevue i Risskov.
I første omgang frygtede politiet, at der var sket en forbrydelse. Politiets teori var, at et menneske, muligvis et lig, var blevet slæbt ned på stranden og derefter sejlet ud i Århus Bugt.
Fredag morgen viste det sig dog, at blodsporet stammede fra en strandet sæl. Sælen var blevet skudt af en skovløber fra Silkeborg Statsskovdistrikt, fordi den var syg og ikke havde nogen muligheder for at overleve.
TV 2 / ØSTJYLLAND fortæller hele historien i fredagens udsendelser.